Vi forbinder tit læsning med det at sidde med en fysisk bog. Den fysiske fornemmelse af at bladre i bogen og sidde med en bog i skødet - er for mange det man forbinder med "rigtig" læsning.
Det skyldes, at vi som voksne er vokset op med den fysiske bog, og at vi er mange der ønsker, at vores børn bruger mindre tid foran skærmen. Derfor kan digital læsning virker meget afskrækkende for mange på trods af, at vi overser de åbenlyse fordele der er ved at læse digitalt (og nej jeg tænker ikke på den åbenlyse klima-fordel i forhold til at reducere brugen af papir og fældning af skove).
Børn elsker teknologi
Mange børn er ikke til at drive væk fra deres tablets og iPads. En af de største bekymringer blandt forældre i dag er vores børns overdrevne brug af skærmtid. Vi fokuserer kun på at mindske skærmtid - fordi vi forbinder skærmtid med noget dårligt. Men det behøver det ikke være.... For hvad hvis dine børn bruger skærmen til at læse på? Eller, at de brugte den til at lære nye færdigheder? Ville du så have det på samme måde? Skærmtid i sig selv er ikke problemet - det er den måde vi bruger skærmtid på.
Bøgerne er interaktive
Et stigende antal børn gider ikke at læse. Bogen er kedelig - i sammenligning med de stimulanser som man får fra at spille computerspil, være på sociale medier eller sågar lege med andre. Men bogen behøver ikke at være kedelig....
I stigende grad ser vi digitale bøger, som leger med bogformatet og eksempelvis indeholder videosekvenser inde i bøgerne for at gøre dem mere appetitlige blandt vores unge læsere
Du kan kombinere lyd og tekstforståelse
I Maneno kan alle bøger bliver læst op, så dit barn lærer at koble lyden af ordene med teksten der læses op. Det gør, at dit barn lærer nye ord og i de perioder, hvor de ikke vil læse kan holde liv i læsningen ved at lytte i stedet for at læse.
Opgaver til bøgerne
På bøgerne er der mulighed for at teste forståelsen med spørgsmål omkring teksten. Spørgsmålene er udarbejdet med henblik på at quizze omkring indholdet af bogen, så det bliver sjovt at teste sin egen paratviden.
Nemt at finde bøger der fanger
Ligesom Netflix opfanger, hvad du godt kan lide at se - på samme måde opfanger Maneno dit barns læseniveau og interesser. Det gør, at I ikke længere låner bøger på biblioteket, som ikke fanger eller er for lette/svære.
Når dit barn har fanget interessen for læsning, så kan man sagtens rykke tilbage til de fysiske bøger - men særligt i starten - er digital læsning en langt bedre måde at læse på.